Ny Multiva forhandler på Fyn
J. Dyhr A/S supplerer Valtra traktorerne med endnu flere finske maskiner. Fremover varetages forhandlingen af de finske Multiva maskiner på Fyn, Tåsinge samt Langeland, af J. Dyhr A/S.
Vi har igennem længere tid ønsket at kunne tilbyde vores kunder et redskabsprogram, siger indehaver Bo Bukkehave. Vi glæder os meget til at komme i gang med salget af Multiva såmaskiner og jordbearbejdnings-redskaber, fortsætter han. Multivas produktprogram passer godt til vores nuværende kunders behov, men forhandlingen giver os samtidig mulighed for at tiltrække nye kunder fra et stort geografisk område.
J. Dyhr har bestilt en eForte 4 meter, fuld IsoBus såmaskine med gødningskasse og frøsåkasse, samt en Topline 8 meter harve tiltænkt demokørsel i foråret 2024, fortæller sælger Henrik Matthiesen som allerede er i gang med planlægning af diverse aktiviteter i løbet af foråret.
Peter Nielsen, Multiva Danmark ser frem til samarbejdet med en stærk, og blandt fynske landmænd velkendt traktorforhandler. Traktorer og redskaber hænger én gang sammen. Samarbejdet med J. Dyhr giver os en række fordele med alt fra demokørsel til service & support overfor vores slutkunder. ISOBUS og præcisionslandbrug er et stort tema, særligt ved salg af nye såmaskiner og det kræver forhandlere med stort kendskab til dette. J. Dyhr har kompetencerne til at hjælpe den professionelle landmand både vedrørende salg, men også med support i de travle sæsoner.