FMR overtager Multiva forhandlingen på Lolland-Falster, Østsjælland og Møn samt Bornholm
FMR Maskiner ApS overtager 1. august salget af nye Multiva maskiner i området fra Roskilde i nord til Farø broen i syd samt på Møn. Dernæst overtager FMR Maskiner pr. 1. oktober 2025 Multiva forhandlingen på Lolland-Falster samt Bornholm. Snertinge Maskinforretning udvider samtidig sit salgsområde og vil i fremtiden varetage Multiva salg og service på hele Vestsjælland
Det nye samarbejde med FMR Maskiner betyder samtidig, at MC Roskilde A/S, efter fælles aftale, stopper med salg af fabriksnye Multiva maskiner pr. 1. august 2025. MC Roskilde kan dog fortsat levere reservedele samt servicere solgte maskiner frem til 1. januar 2026.
Søllested Maskinforretning og Maskincenter Bornholm fortsætter med salg af nye maskiner samt reservedele til 1. oktober 2025, hvor FMR overtager alle aktiviteter for Multiva brandet i de nævnte områder.